DR2-Debatten er forbi, og seneste skud på Hækkerup-sygen gjorde det godt. Så skal det gøre godt med en krimi, ikkesandt?

Der kom 2:

Originaltitel: Murder in Suburbia
Gaderne er brede og haverne velplejede, men bag de nytrimmede hække ulmer lidenskaberne og kriminaliteten. Det opdager det unge kvindelige politimakkerpar Kate Ashurst og Emma Scribbins, der jager forbrydere i de velbeslåede forstæder. I deres første sag sammen efterforsker duoen mordet på en ung kvinde, der var medlem af en klub for singler.

og

Originaltitel: Schnell ermittelt
Angelika Schnell er midt i 30′erne, mor til to og vicekriminalinspektør i Wien. Grænsen mellem job og privatliv er udvisket, for Angelika arbejder tæt sammen med sin eksmand, retsmedicineren Stefan, der også er far til hendes børn. Da en ung kvinde findes myrdet, bliver det en sag for Angelika. Kvinden var medlem af en religiøs sekt, og da det viser sig, at hun var ugift, men gravid, har Angelika måske fundet et motiv for mordet. Men hvem var barnets far?

Den første dobbelte femi-dosis sprang jeg over. I den anden har jeg netop set den kvindelige hovedperson afbryde sin mordefterforskning 2 gange for at snakke i telefon med sit barn om en hamster.

I gamle dage var en krimi en krimi. I dag handler de om hovedpersonernes følelser og privatliv. De er ikke krimier, men “dramaer”, eller slet og ret kussekultur.

Jeg kan ikke snuppe det. Kvinder må hjertens gerne smide tøjet, men lad dem for Guds skyld forsvinde fra den underholdning, der foregiver at tale til det der befinder sig over bæltestedet.

update:
Nu giver hun sin underordnede, en gammel hvid mand selvfølgelig, ordre om at købe hamsterfoder til sit barn. Hans tid kunne vel ikke bruges bedre.
Hvorfor finder mænd sig i at underholdningsindustrien træder på dem for deres egne penge?

update 2: Husk demoen mod medielicens

update 3: Smagdommerne bestod denne gang af en bøsse, to kvinder og en enkelt mand.