Jeg er temmelig nedkørt. Af vinteren, livet og den såkaldte dialog med folk, der aldrig kunne drømme om at vælge oprigtigheden fremfor posituren. Den civiliserede samtale er og bliver de taktiske løgnes skønhedskonkurrence – hovedparten af tiden. Jeg ville formentlig kaste op, hvis jeg atter skulle tilbringe tid i selskab med disse socialliberale opmærksomhedshungrende snyltere, der befolker blogland, og denne blog ryger nok atter af politik-listen.

Men for de gamle som faldt.. Lige så kvast jeg er, lige så veloplagt er Monokultur i sit hamrende angreb på netop de forfængelige. Smut derover og nyd foragtens kreative udfoldelse