torsdag 11 februar 2010

Projekt til aflivning af Trykkefrihedsselskabet

Alt for ofte bliver ytringsfriheden påberåbt af personer, som alene er villige til at forsvare og anerkende denne rettighed, når det passer ind i deres egen politiske anskuelse. Dermed risikerer vi at sætte ytringsfriheden over styr som en nødvendig samlende kraft i vores demokrati. Derfor er der brug for et nyt initiativ i kampen for ytringsfrihed. Det hedder Fri Debat.

Via Berlingske.dk. Ord er ofte billige. De fylder pænt op, men betydningen afhænger uheldigvis ofte voldsomt meget af, hvem der siger dem. Den medfølgende illustration siger dog meget: Pia Kjærsgaard med svinehund i mund. Carsten Jensen (af alle) i hyggelig samtale med Kurt Westergaard.

Jeg er på snedig vis kommet i besiddelse af det pæne nye selskabs hemmelige formålsparagraf. Den er kort og præcis:

De konservative havde ret. For det skal de dø. Lad os med de røde medier i ryggen generobre definitionsretten.

Disse misundelige liberale socialister burde ikke forsøge at generobre definitionsretten. De burde i ydmyghed over egne fatale fejltagelser lade de klogere beholde den. Hvis de altså mente noget med deres engagement…


Oploadet torsdag 11 februar 2010 kl. 11:15 af Il Kimpo — Direkte link5 kommentarer »
Gemt under følgende kategorier: HYGGE med følgende tags: , , , ,

5 Responses to “Projekt til aflivning af Trykkefrihedsselskabet”

  1. raapil Says:

    Vås. Nu har du haft definitionsretten i ti år, Hvis du ikke har fået det optimale ud af situationen, så tak dig selv. Tiden er forpasset.

  2. Joern P. Says:

    Fremragende psykologisk analyse !

    “Fridebat” = “Projekt-til-aflivning-af..” – HA! – Mageløst præcist sagt og hamrende morsomt.

    Fridebat’s Manifest ser ellers rigtig lovende ud, – ikke en finger at sætte på det, men alligevel sidder man tilbage med en sær fornemmelse af ugler- i-mosen…

    Din billedanalyse bestyrker mistanken, og svaret på spørgsmålet, som man har lagt i munden på Pia K., blæser IKKE i vinden, men er et høj-suggestivt NEJ !

    Det er nu op til de herrer at bevise det modsatte, og retfærdigvis vil vi i første omgang lade tvivlen komme dem til gode.

    Bliver meget spændende at følge, – godt vi har DINE syle-skarpe iagttagelses-evner !

  3. WilliamJansen Says:

    Vi har ikke selv valgt illustrationen. Den stod Berlingske for.

    Gid Trykkefrihedsselskabet måtte leve længe, lykkeligt og frugtbart!

  4. Il Kimpo Says:

    Hvis begge selskaber kan supplere hinanden fremfor de fakto at bekrige hinanden, er det selvfølgelig super.

  5. Peter Buch Says:

    Selskabet til Indførelse af Ytringsfrihed i Danmark og Resten af Verden, der har afskaffelse af blasfemi- og racismeparagrafferne i dansk lovgivning som første mål, er glade for flere individer og aktører organiseres for ytringsfrihedens forsvar og udbredelse.
    På Selskabets vegne- Peter Buch

POLEMIKEN is proudly powered by WordPress
Entries (RSS) and Comments (RSS).