Pia Kjærsgaard på knæ for korrektheden
Glimrende kommentar fra den erklærede nationalliberalist Jacques de Biann på 180 grader, hvis tåbelige panel har stemt den ned på minus 2. Kommentaren er en simpel sproglig udredning, som jeg selv ville have lavet den, hvis jeg havde orket, men efterhånden er dumheden og den foregivne dumhed så massiv, at det virker håbløst. Nå, her er en god bid:
Pia Kærsgaard er vist ved at være en gammel, tandløs kælling nu. Hun springer nu med hovedet først ind i generaliseringskoret angående et indlæg begået af Jesper Langballe i Berlingske Tidende; et indlæg hvor hele etablissementet er gået i oprør over at Jesper Langballe tilsyneladende har generaliseret alle muslimske mænd som voldtagere af egne døtre. En indigneret racismeanmeldelse er det endda blevet til fra social”demokraten” Uffe Thorndal’s side!
Men hvad står der egentlig i dette indlæg? Er Langballe ikke for kvik til at gå i den fælde? Og det viser sig så, at jo – det er han:
Her er den – ifølge den rød-islamiske alliance – fældende udtalelse der indeholder postulatet om, at alle muslimske mænd voldtager deres døtre:
“Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) – og iøvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt.”
Aha! Læg mærke til det understregede “at der er”. Dette betyder såmænd blot, at de findes – ikke at de alle er det, alene fordi at de er muslimer! Han omtaler altså kun dem, der gør det og ikke alle. STOR principiel forskel!
Ville man også fare i flint i sin moralsk dominanssyge, venstreorienterede forbudspsykose, hvis nogen postulerede at der er katolske præster der misbruger børn? At der er danske mænd der drikker? At der er franske mænd der er bøsser? Eller at der er venstreorienterede pædagogmedhjælpere der er lidt for glade for børn?
Dette er et klart eksempel på, hvorledes man vil annullere ytringsfriheden for at forhindre at ubekvemme sandheder om venstrefløjens stemmeleverende, børneboller-tendentiøse og udpræget teokratfascistoide importproletariat kommer frem ved at misbruge lovgivningen til at kriminalisere den ytrende!
http://www.berlingske.dk/kommentarer/islams-formoerkede-kvindesyn
Andre har skrevet om det, en af de bedste er Monokultur:
Det betyder noget for den efterhånden slidte koalition, der hedder VKO, hvilket stof Pia Kjærsgaard egentlig er lavet af, dér indenunder huden, bag masken. Der kræves balance og modenhed og sober stemmeføring af hende mere end nogen anden. Pia Kjærsgaards stilling på de bonede gulve er nu så vigtig at man ikke længere skal tale det indhold, der gjorde hendes karriere i første omgang, men om form, der sikrer hendes arbejde med de rigtige mennesker. Som en Andersen Skjern, der efter at have besejret hele den varnæske klasse først bliver til noget i deres selskab. Langballes udtalelser var derfor “kluntet udtrykt” og det er “dumt og skadeligt for partiet“. Hvad der er skadeligt for partiet ved Kjæsgaard selvfølgelig bedst selv da partiet er hendes projekt og det er hende, der bestemmer, hvilken form for overflødig socialdemokrati det skal være. Men kluntet udtrykt?
Nej min kære Kjærsgaard. Langballe er ualmindelig præcis i sine formuleringer. Han skriver “at der er muslimske fædre, der voldtager deres børn” og ikke “alle” eller “at det er sådan de gør hele banden“. På denne begrænsning foretager han det tilsyneladende one-up-manship i forhold til Hedegaard når han siger “de nøjes med at slå døtrene ihjel“. “De” altså forstået, som den begrænsede mængde af “muslimske fædre, der voldtager deres børn“. Oven i købet har Langballe endnu et forbehold i at “sandheden synes at være” og han sætter ord på denne sandhed, som er blevet så almindeligt et begreb, nemlig æresdrab.
Jo men æresdrab er sjældne og enkeltstående, det udgør ikke ligefrem en statistik. Såeh? Det gør det jo nok alligevel et sted for æresdrab er i Danmark udelukkende en muslimsk beskæftigelse, hvilket tegner et grusomt billede af familieforholdenes grundpræmisser i de muslimske miljøer. Man glemmer at æresdrab er sidste indstands når familiens overhoved siger “nok er nok”. Der går noget forud, hvor parterne kan bakke ud af en konflikt, hvilket vil sige at de stakkels piger kan rette ind.
(…)
Også de afslutter med en skiden langballe til “pæne Pia”:
Jeg synes grundlæggende at det er Pia Kjærsgaard, der virker “dum og skadelig” for udviklingen i Danmark og at hendes læsning af de intellektuelle i hendes parti er “kluntet”. Den politiske kamp bliver ikke afgjort af form, men af indhold. Hvis man er stærk nok holder man sandheden, som “the high ground” og tvinger i længden sin vilje ned over sine fremstormene uvidende modstandere, som bliver besejret gennem tab af argumenter og ansigt. Hedegaard og præsterne har ret og de er ikke ilet i kamp utålmodige efter at få en hurtig afgørelse, men som general Buford valgt et sted, hvor de havde højdedraget. Scenen er sat til endnu en nedslagtning og hvis Kjærsgaard har lidt fornuft holder hun enten med sejrherrerne eller også holder hun sig væk.
Dagens mest lavpandede anvendelse af det danske sprog finder vi måske i Berlingskes leder. Problemet er samme misvisende og selvsvingende opsummeringsteknik, der netop er så unuanceret som man angriber modparten for at være – det man siger er man selv:
I godt otte år har regeringen sammen med Dansk Folkeparti sikret et solidt flertal for den udlændingepolitik, som danskerne er særdeles tilfredse med. Hvis samarbejdet på dette område fortsat skal have opbakning i befolkningen, så er der brug for at markere meget klare grænser mellem sund fornuft og respekt for danske værdier og så direkte fremmedhad og religionshetz. Formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, tager desværre halvhjertet afstand til sin partikollega Jesper Langballes ekstreme udsagn her i avisen i går om, at muslimske fædre myrder deres døtre og lader onklerne voldtage dem. Der er ellers al mulig grund til en entydig afstandtagen til udtalelserne, der er så generaliserende over for en hel befolkningsgruppe, at man uden tøven burde kunne distancere sig fra dem.
Al mulig grund? Giv mig blot en enkelt god en..
Men Pia Kjærsgaard kalder det udglattende »dumt og skadeligt for partiet« og »kluntet udtrykt«. Det kan godt være, at det er skadeligt for partiet, men det er langt mere skadeligt for integrationsprocessen, for Danmarks omdømme i udlandet og for en troværdig udlændingepolitik, at et fremtrædende folketingsmedlem udviser en så konfrontatorisk holdning til alle, der tilhører en bestemt religion.
Sandelig ikke alle. Hverken Hedegaard, Krarup eller Langballe har angrebet “alle muslimer”. Kan lederskribenten ikke læse? Nuancerne finder man tydeligvis hos medlemmerne af Trykkefrihedsselskabet. På Berlingskes redaktion findes kun firkantet stupiditet. Længere nede hedder det:
Jesper Langballes holdninger til muslimer har intet at gøre med værdikamp. Det er rendyrket hetz og fanatisme rettet mod dem, han selv beskylder for religionsfanatisme
Nå, synes I lissom det.. og hvor er argumenterne? Hvor er sagens substans, der går ud over “han er dum,fordi jeg siger det”??
Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis egne vælgere har krav på at få at vide, hvad partiet mener om muslimer og deres religion. Er det Islam, partiet er modstandere af, eller er det den ekstreme form for Islam, som i sidste ende kan føre til terror, partiet er modstander af. Er det det lille fåtal af muslimer, der måtte tilslutte sig at sætte praktiseringen af Sharia-lov i Danmark over dansk lovgivning, partiet tager afstand fra. Eller er det det store flertal af danske muslimer, som lever fuldt integreret i Danmark og praktiserer samme uformelle forhold til deres religion, som de fleste folkekirkemedlemmer har til deres.
Her var det så,skyggen af et argument. Ikke direkte udtalt, så ville synspunktet nemlig være mere åbent for oplagte angreb, men sådan lusket ind som en postuleret selvfølgelighed: Islam er ikke et problem i sig selv. Kun en lille ond afart af islam giver problemer, nemlig den såkaldte islamisme.
Det kan man så vælge at tro på, selvom næsten ingen muslimske piger gifter sig med en leverpostejsdansker med mindre han har overgivet sig til islam. Og selvom ingen imamer kan siges at være provestlige, og ingen af dem tager afstand fra sharia (hvilket de naturligvis heller ikke kan, hvis de vil repræsentere islam). Eller man kan vælge at lade som om, man tror på det…


januar 25th, 2010 at 15:20
Ja, hun kunne, med fordel ha valgt at lade være med at skræppe op, kort sagt, nogen gange er det smartest at holde kæft, Pia.
februar 4th, 2010 at 17:06
-Pia Kjærsgaard på knæ for Status Q.
-Bedre overskrift !!