15. januar 2017

Bureaukrati eller viden

Der er gået administration i forskningen. Personfikseringen generaliseret, altså trangen til at måle og veje processen frem for resultatet, har ødelagt vesten, altså den videnskabelige og tekniske verden. Det er en del af feminiseringen og har foruden videnskaben ødelagt skak, IT-udvikling og alt det, som en klog dreng burde beskæftige sig med. De kloge og skabende drenge er til overs, drukner i sælgere, møvere og altså New Public Management. De, som burde være samfundets førende skikkelser, ryger ud på sidesporet, eksilerede som langtidsarbejdsløse, syge eller måske for en stund som emigranter til lommer, hvor feminiseringen er mindre udpræget.

Fra Videnskab.dk:

Opdelingen af forskningsresultater skaber for mange gentagelser og for meget ligegyldig litteratur at forholde sig til, mener Heine Andersen, som er professor emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

»Det er helt klart mit indtryk, at forskerne i dag har svært ved at følge med i den litteratur, der bliver udgivet. I gamle dage skrev man en monografi på 500 sider, i dag skærer man det ud til flest mulige artikler. Det indgår jo næsten i ph.d.-kurserne, hvordan man får flest mulige artikler ud af sit arbejde, og det er i hvert fald noget, man snakker om ved frokostbordene,« siger Heine Andersen.

(…)

Problemer med reproduktion har Videnskab.dk tidligere behandlet i artiklen ‘Grundforskningskrise: Resultater kan ikke genskabes’. Og i artiklen ‘Forskere advarer: Grundforskningsboblen er på bristepunktet’ forklarer en grundforsker, astrofysiker Anja Andersen, hvordan hun oplever, at peer review-systemet er på vej ud på et overdrev, og i samme artikel redegør en række forskere for, hvordan det meget voldsomme publikationspres kan presse forskerne ud i at overdrive deres resultater eller gå på ’statistisk fisketur’, hvor de i højere eller mindre grad manipulerer med resultaterne for at få et stærkt resultat.

Måske er grænsen for menneskelig fornyelse bare nået. Som nævnt tidligere kommer der jo heller ikke mere god popkultur..


Oploadet søndag 15 januar 2017 kl. 12:34 af ukendt forfatter — Direkte linkSkriv! »
Gemt under følgende kategorier: Nyheder med følgende tags: , ,

Leave a Reply

© 2004-2017 by IL Kimpo & La Kimpolina
Entries (RSS) and Comments (RSS).