EU angriber internettet – Hanne Dahl med en god sag
EU-parlamentsvalget banker på døren, og enhver borgerlig må gøre op med sig selv om de støtter tanken om den teknokratiske og centralistiske superstat EUSSR, eller de foretrækker selvbestemmelse med en vis folkelig forankring – og dermed en opbremsning i afviklingen af nationer og demokrati. For borgerlige demokrater er der reelt kun et valg, der giver mening i en EU-sammenhæng, nemlig Dansk Folkeparti, som i Morten Messerschmidt har en glimrende og i dagens politiske landsskab desværre sjælden begavelse.
Men venstrefløjen har også et principielt valg mellem demokrati og diktatur. Demokrater bør stemme på junibevægelsen, som i Jens Peter Bonde havde en fair og indsigtsfuld vagthund. Hanne Dahl er dog noget kønnere, og selvom hun er dum eller pivet nok til at støtte Tyrkiets indlemmelse i EU (eller er det et snedigt forsøg på at få EU til at bryde sammen??), har hun dog klare positive demokratiske træk. Den gode sag er fundet hos “fjenden” Modpress, som gengiver en pressemeddelelse fra Junibevægelsen, som ikke kan spredes nok:
På tirsdag den 5. maj skal Europa-Parlamentet stemme om den meget omstridte Telekommunikationspakke – vel at mærke Parlamentets sidste samling i denne valgperiode. Det er knald eller fald for det åbne og brugerdrevne internet, som vi kender og nyder godt af i dig. Og med det er vores basale borgerrettigheder også i fare.
”Et af de helt centrale punkter er spørgsmålet om at lukke folks internetforbindelse, hvis de har downloadet ulovligt, hvor internetudbydere som TDC og Tele2 vil kunne lukke dig helt af – uden dommerkendelse og almindelig retssikkerhed. Det er absurdt, at man på internettet åbenbart godt kan se bort fra helt basale borgerrettigheder. Man forbyder jo heller ikke folk adgang til alle supermarkeder, fordi de har stjålet en pakke tyggegummi i Netto”, siger Hanne Dahl.
Hanne Dahl har sammen med en række andre medlemmer af Europa-Parlamentet fremsat en pakke af ændringsforslag under navnet ”Citizens’ Rights Amendments”. Ideen er at minimere de skader, som Telekompakken ser ud til at volde – og sikre borgernes rettigheder på internettet. Internettet sikrer adgang til en masse tjenester og derved muligheder. Vi må bevare den åbenhed, som karakteriserer nettet i dag og sikre det frie valg, i stedet for at filtrere indholdet på nettet og intensivere overvågningen. Det er endnu uklart, om ændringsforslagene vil blive vedtaget, men det vil blive afgjort på tirsdag middag.
Se mere om ”Citizens’ Rights Amendments” her: http://werebuild.eu/
Udover at have sine ændringsforslag med i afstemningen har Hanne Dahl også taletid til debatten om Telekompakken i Parlamentet tirsdag formiddag.
”Internettet skal selvfølgelig ikke være Det Vilde Vesten, men derfor skal almindelige borgerrettigheder stadig gælde. I dag går mange jo heller ikke på posthuset, i banken eller i tøjbutikken – de ordner det på internettet. Og hvis man begrænser nettet på denne måde, vil det være et kæmpe tilbageslag – og et decideret demokratisk problem.”
”Vi er og skal også fremover være medborgere på internettet med ytringsfrihed og basale frihedsrettigheder. Vi må ikke lade os reducere til kunder og klienter”, slutter Hanne Dahl.


maj 5th, 2009 at 19:10
Jeg går på posthuset, i banken og blandt andet i tøjbutikker.
Jeg håber efterretningsteknik lader brugere betale deres brug.
Det skulle ikke være nødvendigt at bryde forbindelsen til nettet før folk ikke betaler for brug af nettet.