lørdag 18 august 2007

Skrider holdningen til ytringsfriheden?

Radio Holger har takket være en ihærdig indsats af journalisten Laust Farver nu problemer med sin internetudbyder. Den kontroversielle blogger Balder har skrevet om sagen, og det har den (tilsyneladende) fundamentalistiske muslimske blogger Gülay Kocbay også

 Artiklen fra Jyllandspostens hjemmeside ser ud til at bakke Balders udlægning op: En journalist fra Jyllandsposten har aktivt arbejdet for at skræmme en internetudbyder til at opsige aftalen med Radio Holgers bagmand Kaj Vilhelmsen.

Jeg fatter faktisk slet ikke motivet. Hvordan kan folk der lever af deres ytringsfrihed være så nærige ikke at unde andre muligheden for at bruge deres? Hvordan kan de være så unfair at forsøge at lukke munden på andre stemmer i debatten? Hvad er det for en ekstrem intolerance de lider af? Og så selveste Jyllandsposten?!

Jeg finder det dybt beskæmmende og hyklerisk, at folk der lever af ordet, forsøger at berøve andre det. Jeg finder det særdeles bekymrende at Jyllandsposten lægger spalter til kampagner mod udvalgte menneskers ytringsfrihed. Hvad sker der??? Kaj Vilhelmsen  er muligvis yderligtgående, men er endnu ikke dømt for noget han har haft liggende hos pågældende udbyder, og selv om han var, kan det da umuligt være en opgave for ytringsfrihedens forkæmpere at håndhæve holde kæft-politikken. Hvor mon egentlig redaktionen er henne i denne sag?

Vi skriver i øvrigt 2007 og spammes af uendelige mængder af information. Ingen nok så nedsættende tale kan måle sig med det sansebombardement vi modtager på daglig basis.


Oploadet lørdag 18 august 2007 kl. 00:32 af 37g — Direkte linkKommentarer slået fra
Gemt under følgende kategorier: Demokrati, JP, Ytringsfrihed med følgende tags:

Comments are closed.

Polemiken is proudly powered by WordPress
Entries (RSS) and Comments (RSS).