Nu er det forlængst blevet en offentlig hemmelighed, at vi skatteydere i Danmark bliver taget grundigt ved næsen af adskillige mellemøstlige platugler med hundeøjne – og deres enten sygeligt naive eller direkte manipulerende medløbere i systemet herhjemme.

Weekendavisen:

Der er godt 22.000 indvandrere og efterkommere med libanesisk baggrund i Danmark.

Beskæftigelsesfrekvensen er 38 procent for mændenes vedkommende og blot 15 procent for kvindernes. En del af dem opholdt sig i Libanon, da de danske myndigheder besluttede at evakuere danske statsborgere fra Libanon.

Mistanken

Til rådighed. Evakueringen af mange tusinde nydanskere fra Libanon har fået et efterspil. Opholder offentligt forsørgede indvandrere i al hemmelighed sig ulovligt i deres gamle land, eller bliver de etniske minoriteter udsat for hetz?

DA Per Stig Møller fredag den 14. juli besluttede at indlede en evakuering af danske statsborgere i det krigshærgede Libanon, forestillede udenrigsministeren og hans rådgivere sig ikke omfanget af den operation, de satte i værk.

Muhammed-krisen nogle måneder tidligere havde gjort det klart, at der var omkring 400 fastboende danske statsborgere i landet. Dertil kom nye oplysninger fra rejsebureauer om turister i området og informationer fra folk, der ringede ind til ministeriets hotline. På den baggrund regnede man med, at cirka 2.000 mennesker skulle hjælpes hjem fra den israelske bomberegn.

Skønnet kom langtfra til at holde stik.

Det blev ganske enkelt en logistisk operation uden sidestykke, da Udenrigsministeriet, politiet, Beredskabsstyrelsen samt læger, sygeplejersker og krisepsykologer sidste måned deltog i den største evakuering af danske statsborgere nogensinde.
Næsten 5.900 børn og voksne blev på rekordtid fragtet uskadte hjem fra det krigshærgede land, og havde det ikke været for en enkelt politiker, ville myndighedernes indsats under svære vilkår have stået tilbage som en bedrift, der nok var værd at huske.

Manden, der efterfølgende har sat redningsaktionen i et nyt perspektiv, er Søren Espersen. Med pedantisk flid og mavefornemmelse for affærens udlændingepolitiske potentiale har Dansk Folkepartis udenrigsordfører fulgt op på sagen og gennem en måneds tid bombarderet flere ministre med en snes detaljerede spørgsmål.

Det er lykkedes for den foretagsomme MFer at få rejst en spektakulær dagsorden om det store antal mennesker – cirka 4.800 med dansk pas og omkring ét tusinde med en opholdstilladelse i Danmark – der til alles overraskelse pludselig viste sig at befinde sig Libanon:

For vidner det ikke om, at indvandrere og efterkommere med rødder i Mellemøsten i virkeligheden tilbringer lange perioder i deres gamle land, mens de nyder godt af overførselsindkomster fra velfærds-Danmark, der i sin tid har anerkendt dem som forfulgte flygtninge?

Der er for så vidt to væsensforskellige måder at anskue sagen på.
Enten fører Søren Espersen an i en urimelig mistænkeliggørelse af en i forvejen marginaliseret etnisk minoritet. Dansk Folkeparti viste jo ikke samme nidkære interesse, da tsunamien i julen 2004 skyllede ind over Thailand og cirka 2.800 mennesker – af gammeldansk afstamning – blev hjulpet hjem fra katastrofeområdet.

Eller også har Søren Espersen fat i den lange ende i en affære, der dækker over, at indvandrere begår socialt bedrageri i stor skala.

***

Ifølge Datatilsynet kan man imidlertid kun få mistanken delvist undersøgt. Tilsynet præciserede for nylig, hvad der er gældende ret. Man kan godt samkøre registre med oplysninger om enkeltpersoners ind- og udrejse i en generel kontrol af, om a-kassernes dagpengemodtagere har fået deres penge udbetalt med rette. Men med kontanthjælpsmodtagere stiller sagen sig anderledes. Her må kommunerne alene foretage registersamkøring om økonomiske forhold. De må derimod ikke over en bred bank lave kontrolsamkøring for at få oplyst, om kontanthjælpsmodtagere har været på ophold i udlandet.

Inden Datatilsynets afgørelse havde op mod en snes kommuner ellers ytret interesse for at få adgang til Udenrigsministeriets liste over de evakuerede. Blandt dem er Århus, Odense, Esbjerg, Herning, Odense, Aabenraa og Sønderborg og Korsør.

***

Skal man tro andre tal, som Integrationsministeriets Tænketank lagde frem juni i år, tilhører indvandrere og efterkommere fra Libanon et af de etniske mindretal, der har den største andel af passivt forsørgede. 83 procent er på såkaldt indkomsterstattende ydelse.

***

Men såfremt de evakuerede ellers udgør en nogenlunde repræsentativ andel af mennesker med libanesisk og palæstinensisk afstamning herhjemme, vil register-kørslen ikke give noget videre resultat. Hovedparten af de arbejdsløse indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande får kontanthjælp. Men dem kan man jo altså foreløbig ikke undersøge.

Alligevel mener tilsynschef Eje Juul Jakobsen fra Arbejdsdirektoratet ikke, at undersøgelsen vil være helt spildt:

»Skal man vurdere vigtigheden af sådan en øvelse er spørgsmålet selvfølgelig, hvad der bliver af output i sidste ende. Men nu har der i et stykke tid været politisk interesse for sagen, og så kan det i sig selv være en gevinst at få afklaret, om der overhovedet er et problem eller ej.« 

***

Kimpolina-kommentar: Med andre ord, vi får aldrig svar på, hvor mange socialhjælpsmodtagere der i virkeligheden opholder sig i det land, de angiveligt er flygtet fra, og hvis tilværelse – plus deres families – vi andre går smilende rundt og finansierer, som de komplet idioter, vi tvinges til at være p.g.a. inkompetente menneskers latterlige regler, der savner ethvert logisk fundament.