Sagen om undskyldningen for børnemishandling på en række statslige børnehjem fra 1946 til 1976 har vist at det umodne fokus på individet trives i partierne DF og Konservative. Disse afviser tilsyneladende at Staten kan have ansvaret, som i stedet hviler på de enkeltpersoner der udførte opgaver i Statens tjeneste. Det er besynderligt og egentlig pinligt, når man tænker på det image de gerne vil have i befolkningen:

Fra DR – DF og K: Principielt forkert at give en undskyldning til Godhavnsdrenge:

(…)
– Vi kan ikke med nutidens briller undskylde for noget, der er sket i fortiden. Så kan der være mange ting, vi skal undskylde for, siger Brigitte Jerkel, socialordfører for De Konservative.

Hun hefter sig også ved, at der er delte meninger blandt dem, som for år tilbage var udsat for mishandling og overgreb.

– Der er ikke nogen tvivl om, at det er ganske forfærdeligt det, som er foregået. Og det gør et stort indtryk at høre om. Men der også nogle, der siger, at det er svært at tage imod en undskyldning fra nogen, som ikke har været en del af det, der skete dengang, siger Brigitte Jerkel.
(…)

Nærmest det rene sludder. Man kan jo KUN undskylde for noget der er sket i fortiden. At der er delte meninger siger sig selv. Det er der jo som regel når man spørger flere mennesker om det samme. Men K er efterhånden også en dårlig vittighed.

Søren Espersen er ikke meget bedre:

Hvorfor skal man som stat ikke give en undskyldning, når det er et offentligt svigt, der er skyld i det?

– Der er ikke nogen, der sidder i centraladministrationen, i Folketinget eller i regeringen, der har haft nogen som helst indflydelse på det, der er sket. Vi under bestemt de her mænd det, de ønsker sig, og vi ved, de har været meget igennem, men en stat skal rent principielt ikke sige undskyld for noget, den ikke har haft en del i, siger Søren Espersen.

Selvom der evt. ikke kan gøres et juridisk ansvar gældende, er vi stadig et samfund, og samfundet kan selvfølgelig sige undskyld, hvis samfundet har svigtet. Hvis svigtet er stort nok, kan nationens øverste repræsentanter passende overbringe undskyldningen, men det behøvede naturligvis ikke være statsministeren. Faktisk kunne det mere passende være majestætens opgave.

Søren Espersen er her fokuseret på det personlige ansvar som en typisk liberal. En god konservativ ville uden problemer påtage sig en kollektiv skyld. DF er ikke og har næppe nogen sinde været konservative.