Halvtræt men fattet lander man bagerst i den lille Netto-kø med en kurv øl og pålæg. Lige foran står et præmieeksemplar af typen moderne ung vestlig kvinde. Hun lægger varerne op på båndet, sætter sin kurv og står.
Båndet begynder at køre, og der er efterhånden rigeligt plads til de fleste af mine varer, men hun står altså.
Jeg beder hende om at rykke lidt frem, men hun hører intet, for hun er veldrejet, blond, cirka 25 år, og har dyre hovedtelefoner på. Det er hendes indkøb, hendes oplevelse, hendes kassekø.

Jeg giver hendes smarte sportstaske et skub med min fod. Det giver et sæt i hende og hun begynder at tale amerikansk: “You have no right to do that” og bla bla bla.
“maybe you should take off your phones”
“you could’ve asked me again” og bla bla
“you probably wouldn’t have heard it the second time”
if I had shouted, I would have annoyed a lot of people..
“maybe you should pay attention to your surroundings” og bla bla fra mig, men roligt stabilt uden synlig aggression

og tavshed. Dog. Og ingen hvide riddere bed på krogen.

Man tager sit slæb – med at opdrage vestens uopdragne kvinder – og sender en bister tanke til deres slappe fædre, brødre og kærester.