Jeg har længe hadet Berlingske Tidende, der blot er den næsten uhæmmede globale kapitalismes talerør, EU-liderlig, antinational og antisocial. Med denne leder af Pierre Collignon når man måske en ny bund, her in extenso:

Vi skal huske, hvad PH lærte os om kampen mod nazismen
Facebook udgør en vigtig del af den demokratiske infrastruktur i Danmark. Derfor er der grund til at stille kritiske spørgsmål, når platformen giver Rasmus Paludan karantæne.

Den racismedømte partileder for Stram Kurs, Rasmus Paludan, bliver fulgt væk, efter han har demonstreret ved Parken, da Arbejdernes internationale kampdag markeres i Fælledparken i København. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

LEDER
Fredag d. 03. maj 2019, kl. 20.30

Verdens største sociale medie, Facebook, er de seneste år kommet under et stigende pres for at få mere kontrol over det indhold, som deles på platformen.

Skandalesagerne har stået i kø: Facebook er blevet udnyttet til russiske påvirkningsoperationer i USA og etnisk udrensning i Myanmar, og for en måned siden formåede platformen ikke at bremse, at en terrorist kunne udsende sine massedrab live under angreb på to moskeer i New Zealand.

Facebook har i flere tilfælde udvist en skandaløs skødesløshed, og man må håbe, at selskabet snart bliver bedre til at slå ned på voldeligt indhold og trusler, men der er i stigende grad også forventning om, at selskabet skal fjerne såkaldte fake news og ekstremistisk politisk indhold.

De seneste dage har Facebook udelukket en stribe kontroversielle skikkelser, bl.a. Alex Jones, en konspirationsteoretiker på den yderste amerikanske højrefløj, og Louis Farrakhan, leder af organisationen Nation of Islam, som ofte er blevet kritiseret for antisemitiske udtalelser. Herhjemme kom det fredag frem, at den omstridte politiker Rasmus Paludan netop har fået sin side på Facebook blokeret i 30 dage.

Denne avis kan på ingen måde bakke op om Rasmus Paludans politik og metoder. Han er en uhyrlig racist med et program, som giver mindelser til såvel nazitidens Nürnberglove som Sydafrikas apartheidstyre.

Men netop når demokratier udfordres af ekstremistiske kræfter, skal de vise, at de kan forsvare sig uden at svigte de demokratiske principper.

Derfor har offentligheden også en interesse i at forstå, hvorfor Facebook beslutter at blokere en mand som Rasmus Paludan. Facebook er det suverænt største sociale medie herhjemme, og Paludans parti, Stram Kurs, ser til at blive opstillet til folketingsvalget, som skal holdes senest 17. juni. Vi taler altså om en beslutning, som kan få stor betydning for et partis muligheder for at føre valgkamp.

Her kniber det desværre med åbenheden. Facebook forklarer, at Paludan flere gange har forbrudt sig mod platformens regler, men vi får ikke at vide, hvordan de overtrædelser har set ud.

Der er notorisk risiko for vilkårlighed, når man skal bedømme, hvad der udgør hate speech eller racisme, og vi har tidligere set Facebook slå ned på ytringer, som var klart lovlige i Danmark. Fx fik Suzanne Bjerrehuus i 2017 karantæne for et indlæg, hvor hun havde kommenteret nyheden om en massevoldtægt i Malmø med ordene: »Svenskerne burde tage opgøret med de politikere, som har ødelagt Sverige.«

Hvis Facebook kunne fremlægge flere oplysninger om Paludans mulige overtrædelser af platformens debatregler, ville det give et bedre grundlag for en debat om ytringsfrihedens grænser. Som tingene står, risikerer man blot at forære Paludan en gratis mulighed for at spille martyr.

Den danske tradition for ytringsfrihed griber tilbage til årene efter Anden Verdenskrig, da mange talte for, at nazistisk propaganda skulle forbydes. Den fristelse advarede ikke mindst det kulturradikale ikon, Poul Henningsen, imod.

PHs kongstanke var, at også nazistiske ideer skulle omfattes af fri debat, da »den åbne diskussion og det politiske dagslys« kunne sikre, at der »i befolkningen kan dannes de rette modgifte mod rabiat og meningsløs udvikling«.

Heri lå en grundlæggende tillid til vælgernes evne til at bedømme politiske ideer, som vi også kan lade os inspirere af i dag.

PIERRE COLLIGNON