16. oktober 2018

Udvanding af stemmeretten

Citerer min ven Gert Wiik:

Advarsel, stemmeretten bliver tiltagende ligegyldig:

Regeringen viser sin foragt for stemmeretten og demokratiet ved at udvide stemmeretten. Politikerne oplever måske en manglende legitimitet af deres virke. Legitimiteten øges ikke med forslag om umyndiges stemmeret. Bag forslaget ligger jo det skjulte budskab… stemmeretten er ligegyldig, den er uden betydning for hvordan samfundet fungerer. Næste skridt bliver mindreårige stemmeret. Jeg gætter på at den nedre grænse nås ved skolestart.
Eksempler på udvanding af demokratiet er fjernelsen af flere tusinde lokalpolitikere ved kommunalreformen der reducerede ca 280 kommuner til 99.
Hertil kommer politikernes privatisering og salg af kraftværker, post, jernbaner, affald, busdriften, spildevand, parkeringspladser, havne, boliger, lufthavne osv. Den politiske indflydelse afmonteres overalt. Den opleves ikke længere at være legitim og det verserende forslag hjælper desværre ikke.

En anden af mine venner foreslog engang stemmeret til undulater, og nogle vil mene, at det lå i kortene, da valgretten i 1915 blev udvidet til at omfatte kvinder.

De liberale jeg har mødt støtter generelt afpolitiseringen, og det er måske en af grundene til, at de ikke kan bruges til ret meget.


Oploadet tirsdag 16 oktober 2018 kl. 11:49 af ukendt forfatter — Direkte linkSkriv! »
Gemt under følgende kategorier: Meninger med følgende tags: , , ,

Leave a Reply

© 2004-2023 by IL Kimpo & La Kimpolina
Entries (RSS) and Comments (RSS).