DRs ubegavede og konforme kommentatorboks har det særdeles vanskeligt med begrebet held. Det høres, når talen falder på hvor få sydamerikanske hold, som er tilbage ved VM i Rusland. De konkluderer uden videre, at Sydamerika er dårligere, altså bortset fra den lidt mere fornuftige Flemming Poulsen, der ikke synes det er så mærkeligt at 5 hold fra syd forsvinder når der var hele 15 hold fra Europa.

Jeg mener selv at de 4 bedste hold ved VM har været følgende: Belgien, Frankrig, Uruguay og Brasilien. Så det er 50/50 fra nord og syd.

Frankrig havde stort held 2 gange mod Uruguay. Dels ved Gordon Banks-redningen, hvor returbolden lander hos en forsvarsspiller i stedet for en angriber eller midtbanemand. Keeperen ligger ned, og der skal bare en blød inderside på, så er det 1-1. Og så det afgørende målmandsdrop, som ellers forekommer sjældent. 2-0 ser flot ud på papir, men chancerne var nogenlunde lige indtil heldet valgte Frankrig.

Brasilien pressede mod slutningen så hårdt mod Belgien, at de lige så godt kunne have udlignet. Fint med mig, at de ikke gjorde, men man kan ikke konkludere, at Belgien er det bedre mandskab.

Sagens kerne er, at den ene halvdel af parringen var særdeles stærkere end den anden, og sådan afgøres tilværelsen ofte: af held og uheld.

Dette er imidlertid i konflikt med tidens platliberale konsensus, der helst vil lægge hele ansvaret for folks resultat på deres egne skuldre. Hvilket kan være fint i børneopdragelse, men er ødelæggende for en civiliseret nation. Uden den nye afgud kaldet “Det Personlige Ansvar” ville vi ikke kunne havet smadret udenfor-klassens økonomi og værdighed, og vi kan altså heller ikke lukke helt så meget sludder ud ved fodbold-VM.