Tag blot at gennemse mine tidligere så talrige kimpollager – fx “Boobie-Bombs for Peace!”.

Man ER vel gammel hippie….eller noget…..

Nu har jeg også lige fået min trofaste webmaster til at sætte min egen lille creation FOR FOGH op øverst på bloggen. Så NOGET er jeg jo altså FOR, alligevel. Med forbehold…..

Men da dette – som de fleste uafhængige politiske blogs – er en kritisk blog og ikke en partiblog, en sektblog eller en firmablog til reklame, så vil indlæggene almindeligvis dreje sig om at påpege ting, jeg er uenig i eller finder latterligt eller som jeg synes er uretfærdigt og forkert.

Enetale?

Der er ikke mange bloggere, der ikke enetaler. Hvad skulle de ellers? Tale med to tunger? Eller i tunger? Eller med de stemmer, de hører?

Som eksistensen af din kommentar til mit indlæg her på bloggen, og mit svar på det, antyder, så behøver mine indlæg ikke nødvendigvis at stå uimodsagte hen. Der er åbent for debat.

Imidlertid sker det da jævnligt, at jeg omtaler folk positivt og endda roser dem.

Fx. har jeg i de seneste indlæg rost en blogger fra min modfløj og kaldt et af hans indlæg for ‘begavet’. Jeg har – trods min foragt for alle de selvrealisationsmaniske kendisser, der strømmer til NA – taget partilederen Naser Khader i forsvar i forbindelse med det igangværende forsøg på karaktermord på en kommafejl. Jeg har rost et læserbrev i JP, som ikke var mit eget. Jeg har sågar rost Politiken for deres satirepanel i ATS. Jeg har skamrost Lars Hedegaard, og via ham Paula Larrain. Alt sammen alene i de indlæg, der lige nu ses på forsiden af min blog.

Så deeet…..

Hej Krampolina, sjov enetale du kører her på din blog – Spørgsmål:

Er der overhovedet nogen du kan lide?